Google Desktop
Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Download

Funktioner

Brugerudtalelser

Kom godt i gang

Desktop-blog

Hjælp

Diskuter med andre

Virksomhedsudgave

Yderligere ressourcer
Download plug-ins
Developer SDK

August 2008

Googles politik til beskyttelse af personlige oplysninger beskriver, hvordan vi behandler personlige oplysninger, når du bruger Googles produkter og tjenester, herunder oplysninger, vi får, når du bruger Google Desktop. Derudover beskriver følgende de af vores fremgangsmåder vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger, som er specifikke for Google Desktop.

Oplysninger, vi indsamler

  • Google Desktop-programmet indekserer og gemmer versioner af dine filer og anden computeraktivitet, f.eks. e-mail, chat og weboversigt. Disse versioner kan også blive blandet med dine søgeresultater fra nettet for at frembringe resultatsider til dig, som integrerer relevant indhold fra din computer og oplysninger fra internettet. Din computers indhold sendes ikke til Google uden din udtrykkelige tilladelse.
  • Din kopi af Google Desktop indeholder et entydigt programnummer. Når du installerer eller afinstallerer Google Desktop, sendes dette entydige programnummer og en besked, der angiver, om installationen eller afinstallationen er gennemført, tilbage til Google. Når du installerer eller fjerner en Google-gadget, sendes der en entydig gadget-identifikator til Google.
  • Google Desktop kontrollerer for den nyeste version af både programmet og gadgets for at sikre, at du har det fulde funktionssæt, som Google leverer. Når der kontrolleres for opdateringer til programmet, sendes det aktuelle versionsnummer og det entydige programnummer til Google. Når der kontrolleres for opdateringer til dine gadgets, sendes den entydige gadget-identifikator til Google.
  • Hvis du vælger at tilmelde dig "Gør Google Desktop bedre" ved at sende rapporter om nedbrud og ikke-personlige anvendelsesdata, kan Google Desktop indsamle en begrænset mængde ikke-personlige oplysninger sammen med dit programnummer fra din computer og sende dem til Google. Dette omfatter oversigtsoplysninger, f.eks. operativsystem, antal søgninger, du foretager, den tid det tager for dig at se dine resultater og rapporter om programnedbrud, som bruges til at gøre programmet bedre.
  • Hvis du har Sikker browsing aktiveret og besøger et websted, der spreder ondsindet software/phishing, sendes den refererende webadresse til Google, hvis du vælger at sende webadresser med ondartet software/phishing fra Sikker browsing-advarselssiden.
  • Hvis du vælger at aktivere personlige funktioner for en gadget oprettet af Google, kan Google Desktop sende ikke-personlige anvendelsesdata til Google for at levere personligt indhold, f.eks. personlige nyheder.
  • Hvis du vælger at aktivere søgning på tværs af computere, overfører Google kopier af dine indekserede filer på sikker vis til Googles servere for at levere denne funktion. Google behandler indholdet af dine indekserede filer som personlige oplysninger i overensstemmelse med Googles politik til beskyttelse af personlige oplysninger.
  • Hvis du vælger at gemme gadget-indstillinger og indhold, overfører Google kopier af dine gadget-indstillinger og indhold på sikker vis til Googles servere for at levere denne funktion. Google behandler gadget-indstillingerne og indholdet af dine indekserede filer som personlige oplysninger i overensstemmelse med Googles politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Anvendelse

  • Vi bruger disse oplysninger til at levere den bedst mulige service til dig, f.eks. forbedring af brugeroplevelsen af Google Desktop og levering af automatiske opdateringer af nye versioner af Desktop.

Dine valgmuligheder

  • Du kan vælge at tilmelde dig til "Gør Google Desktop bedre" under installationen, og du kan altid skifte mening under menuen Indstillinger for Desktop.
  • Du kan vælge at aktivere personlige funktioner under eller efter installation af en gadget. Du kan fravælge en gadgets personlige funktioner ved at deaktivere dem, hvis gadget'en har den mulighed, eller ved helt at fjerne gadget'en.
  • Du kan vælge at tilmelde dig lagring af dit indhold og indstillinger fra individuelle gadgets på Googles servere, så dine gadget-indstillinger kan sikkerhedskopieres og vedligeholdes, når der bruges forskellige computere.
  • Sikker browsing er som standard aktiveret for at give dig en advarselsbesked, når du besøger et websted, der er kendt for at sprede ondartet software/phishing. Du kan når som helst vælge at deaktivere denne funktion under Desktops indstillinger.
  • Google Desktop indeholder nogle funktioner, der kan vælges af din administrator. Din administrator kan f.eks. vælge at forhindre Google i at modtage det entydige programnummer, der er knyttet til din kopi af Google Desktop, eller de personlige oplysninger og samlede anvendelsesdata beskrevet ovenfor.
  • Du kan afinstallere Google Desktop-softwaren fra Kontrolpanel med "Tilføj eller fjern programmer" på et hvilket som helst tidspunkt. Når du afinstallerer softwaren, kan du vælge at slette Google Desktop-indekset og de oplysninger, som Desktop gemmer, samt alle Desktop-gadgets. Hvis du vælger at slette disse oplysninger, vil de oprindelige filer og programmer forblive upåvirkede.
  • Hvis du annullerer din Google-konto eller afinstallerer Google Desktop, er der ikke længere adgang via Google Desktop til de filer, der er indekseret med funktionen Søg på andre computere, og de kan ligge på vores servere i op til ti dage, før de slettes.

Flere oplysninger

Google overholder de amerikanske Safe Harbor-principper om beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan få flere oplysninger om Safe Harbor-systemet eller vores registrering på webstedet for Department of Commerce (det amerikanske handelsministerium).

Du finder yderligere oplysninger om Google Desktop her.  

Du finder yderligere oplysninger om vores fremgangsmåder vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger ved at se den komplette politik til beskyttelse af personlige oplysninger.  Spørgsmål om produktet eller din konto fås ved at se siden Google Hjælp.