Google Desktop
 Kom godt i gang

Download

Funktioner

Kom godt i gang

Hjælp

Diskuter med andre

Virksomhedsudgave

Yderligere ressourcer
Download plug-ins
Developer SDK

Introduktion | Start | Vista | Brug af  | Søgeresultater | Midlertidig standsning af Desktop

Introduktion – sådan fungerer Google Desktop

Du har masser af oplysninger på din computer. Ville det ikke være skønt, hvis du kunne finde dem alle, når du har brug for det? Du kan bruge Google Desktop til at finde dine filer, e-mails, tidligere chatsamtaler og de websider, du har besøgt. Og Google Gadgets med sidebjælke placerer opdaterede oplysninger – e-mail, fotos, vejrudsigten, nyheder osv. – direkte på dit skrivebord.

Når du ser på en webside, læser en e-mail eller redigerer en fil, indekserer Google Desktop dette emne og kopierer emneindholdet til din lokale cache, så du kan finde for længst afsluttede chatsamtaler eller ældre versioner af filer og websider.

Denne side hjælper dig i gang med at bruge Google Desktop. Når du er kommet i gang, kan du gå ind på siden Google Desktop-funktioner for at få flere oplysninger.

Start af Google Desktop

Skal jeg gøre noget, når jeg har installeret Google Desktop, for at få det til at virke?

Nej. Google Desktop starter automatisk, når du har installeret det, og hver gang du genstarter din computer. Når du har installeret Desktop, og din computer er inaktiv i mere end 30 sekunder, begynder Desktop automatisk at indeksere emner, som lå på computeren før installationen. Programmet indekserer også nye emner, så snart du ser dem. Det finder f.eks. en webside straks efter, du har besøgt den, eller en e-mail, lige efter du har læst den.

Hvor lang tid tager den første indeksering? Kan jeg bruge min computer imens?

Afhængigt af hvor mange data din computer indeholder, kan det muligvis tage Google Desktop et par timer at indeksere alle dine eksisterende oplysninger. Da denne første engangsindeksering kun sker, når din computer er inaktiv, skulle det ikke forsinke dit arbejde. Men det kan være en god ide at lade computeren stå tændt i frokostpausen eller natten over, så den får tid til at indeksere, uden at dit arbejde afbryder processen.

Tilbage til toppen

Google Desktop i Microsoft Vista

Hvorfor skal jeg aktivere Google Desktop-søgeindekset i Microsoft Vista?

Hvis du aktiverer Google Desktop-søgeindekset, forbedres søgningerne på din computer. Du vil kunne se de tidligere versioner af dine dokumenter og søge på yderligere emner som f.eks. din weboversigt, Gmail og PDF-filer. Når du søger, vises meningsfyldte uddrag, der hjælper dig med at forstå, hvorfor et bestemt resultat er relevant. Du vil også kunne se thumbnails af resultaterne ved søgninger efter billeder, videoer og din weboversigt. Aktivering af Google Desktop-søgeindekset kræver yderligere computerressourcer, men disse yderligere funktioner hjælper med at gøre søgning i din computer lige så nemt som søgning på internettet med Google.

Tilbage til toppen

Brug af Google Desktop

Hvordan søger jeg på min egen computer med Google Desktop?

Du søger på din computer på samme måde, som du søger på nettet med Google. Angiv blot dine søgeord i et søgefelt, og tryk på tasten Enter, eller klik på knappen Søg på computer.

Du kan få fat på et Desktop-søgefelt på mange måder:

  1. Angiv dine søgeord i sidebjælke, deskbar eller den flydende deskbar.
    Sidebjælke

    Google Desktop-ikon



  2. Dobbeltklik på ikonet Google Desktop i proceslinjen, eller tryk på knappen "Ctrl" to gange for at kalde på feltet til Hurtig søgning.
    Google Desktop-ikon

  3. Klik på linket Desktop over søgefeltet på Google-startsiden.
    Søg på Google Desktop-startsiden

Hvordan bruger jeg Google Gadgets og sidebjælken?

  • Du kan flytte en Google Gadget rundt på sidebjælken eller frigøre den fra sidebjælken og lægge den på skrivebordet ved at trække i dens titellinje.
  • Du kan dobbeltklikke på titellinjen for at minimere og maksimere den enkelte Google Gadget.
  • Du kan sikre, at en Google Gadget altid vises oven på andre vinduer, ved at klikke på den nedadrettede pil i Gadget-menuen og vælge "Altid øverst".
Tilbage til toppen

Google Desktop-søgeresultater

Liste over Google Desktop-resultattyper

Siden med dine Desktop-søgeresultater viser en liste over alle emner i dit indeks, der svarer til dine søgeord. Resultaterne sorteres som standard efter, hvornår du sidst så hvert emne. Du kan også klikke på Sorter efter relevans øverst på siden.

Et lille ikon ved siden af hvert resultat identificerer resultattypen:

  • Word-ikon = Microsoft Word-filer.
  • Excel-ikon = Microsoft Excel-filer.
  • PowerPoint-ikon = Microsoft PowerPoint-filer.
  • PDF-ikon = PDF-filer.
  • Video-ikon = Videofiler.
  • Musik-ikon = Musikfiler.
  • Billed-ikon = Billedfiler.
  • Tekst-ikon = Tekstfiler.
  • Læs e-mailsLæs e-mail med vedhæftet fil = E-mails.
  • HTML-ikon = Websider, du har besøgt. (Bemærk! Disse resultater kan i stedet vise ikoner, der er entydige for sidens websted).
  • AIM-ikon = AIM-chatsamtaler.
  • Google Talk-ikon = Google Talk-chatsamtaler.

Når du klikker på et resultats titel, føres du til den aktuelle version af dette resultat.

  • Hvis du klikker på et websidetitellink, føres du til denne webside.
  • Hvis du klikker på et e-mail-emnelink, kan du læse e-mailen i din browser og besvare den ved hjælp af dit standard-e-mail-program.
  • Hvis du klikker på et filtitellink, åbnes den seneste version af denne fil ved hjælp af det relevante program, f.eks. Word til Word-dokumenter.
  • Hvis du klikker på et chatlink, åbnes en webside, der viser hele teksten i chatsamtalen. Den inkluderer links til at starte en ny chatsamtale med den pågældende person, du chattede med.
Hvordan kan jeg se en gammel version af en fil eller en webside?

Klik blot på emnets link I cache på resultatsiden, hvorefter du føres til de versioner af emnet, som Desktop har gemt i cachen. Dette er især nyttigt, når du ved et uheld er kommet til at slette en fil!

Hvad gør jeg, hvis jeg kun vil se én type resultater – kun e-mails, filer, chatsamtaler osv.?

Øverst på din resultatside er der en linje, som viser, hvor mange resultater af hver type Desktop har fundet. Klik på et tal, hvorefter du får en resultatside, der kun viser resultater af denne type. Klik f.eks. på 126 e-mails, hvorefter du får en liste udelukkende med e-mail-resultater.

Tilbage til toppen

Midlertidig standsning og standsning af Google Desktop

Hvordan får jeg Google Desktop til at standse indekseringen og kopieringen af det, jeg ser på?

Klik på Desktop-ikonet på proceslinjen, klik derefter på Pause (1 time) i popup-menuen. Desktop standser indekseringen af det materiale, du ser på, i den næste time. Hvis du vil have Desktop til at genoptage indekseringen, inden timen er gået, skal du klikke på Genoptag indeksering i ikon-menuen på proceslinjen.

Hvordan deaktiverer jeg Google Desktop?

Klik blot på Afslut i Desktop-ikon-menuen på proceslinjen. Bemærk, at Google Desktop starter automatisk, hvis du genstarter din computer.

Hvordan aktiverer jeg Google Desktop igen?

Gå til menuen Start, og vælg Programmer → Google Desktop → Google Desktop.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil undgå, at andre foretager Desktop-søgninger på computeren, når jeg ikke sidder ved den?

Klik på Desktop-ikonet på proceslinjen, og klik derefter på Lås søgning i popup-menuen. Nu kan ingen foretage Desktop-søgninger fra din konto, før du klikker på menupunktet Lås søgning op (som kun vises, hvis du har låst Desktop-søgning) og angiver din Windows-adgangskode.

Google Desktop-menu på proceslinjen

Google Desktop-menu på proceslinje ved midlertidig standsning

Tilbage til toppen